En sjov dag på havet

Alder

Udskoling

Fag

Andet

Max. antal besøgende

1 skoleklasse inkl. min 2 lærere

Varighed

4 timer

Beskrivelse af aktiviteterne

Det Maritime Hus
ligger i Bønnerup havn på vestre mole og tilbyder forskellige aktiviteter på vandet. Det er en forening under DGI og drives af frivillige kræfter.

Vi har paddleboards, kajakker, joller, windsurfere, speedbåd og udstyr dertil, herunder veste og våddragter.

Vi tilbyder mulighed for at prøve paddleboards i havnebassinerne, kajakker i og udenfor havnebassiner afhængig af vejrforholdene, og sejlads i optimistjoller med følgebåd (hvis vi er folk nok, og det blæser u 5 m/s).

Vi har en speedbåd som kan give sejlture i bøffen, hvis vi har en ledig speedbådsfører.

Skolestuen har plads til instruktion, undervisning og madpakkespisning. Der er internet, tavle, kaffemaskine, komfur og køleskab.

Den store grill kan tændes op til fællesspisning.

I er selv med til at designe dagen efter jeres behov. Vi kan evt skaffe kajak- instruktør til paddleboards og kajakker, men kan I selv stille med 1 instruktør, vil det lette planlægningen meget. Vi skal pt. i gang med at uddanne instruktører, så lad os samle et hold.

Forberedelse

Forældretilladelser til leg på vand for unge u 18 år.

Indsamling af telefonnumre på alle elever og deres værger.

Medbring badetøj, håndklæde, egen våddragt (hvis haves), plastpose til mobil, madpakke og drikkedunk.

Gennemgang af sikkerhedsinstrukserne til de valgte grejer samt brugen af huset.

Forventningsafstemning.

Efterbehandling

Vask i ferskvand af grejerne (her må I gerne sprøjte med vand) og oprydning inde og ude.

Samling i stuen til fælles evaluering og tak for i dag.

Evaluering hjemme på skolen og feed back til DMH

Kontakt

Formand Helle Marthinsen

53301317

hellemarthinsen@gmail.com


Bestyrelsesmedlem Anton Høegh

50992107


Kassseren Henrik Fuglsang

52408498

Bemærkninger

Alt afhænger selvfølgelig af vejret på dagen.

DMH er en forening for alle. Privat medlemsskab koster 350 kr/år og 750 kr/år for en husstand.

Ønsker I at få uddannet kajakinstruktører under DGI til jeres institution, kan vi være behjælpelige med det i samarbejde med Ung Norddjurs.