Klar, Parat - Tennisstart!

Alder

Indskoling, Mellemskole, Udskoling

Fag

Idræt

Max. antal besøgende

28 børn pr. lektion

Varighed

2 lektioner (2x45 min.)

Beskrivelse af aktiviteterne

DGI Østjylland tennis tilbyder ”Klar, Parat – Tennisstart” - et koncept der viser hvordan tennis bliver legende let for alle. Formålet med ”Klar, Parat - Tennisstart” er at give børn og unge et indblik i hvad tennis er og forhåbentlig give dem et indblik i, at tennis både er sjovt og udfordrende.

Oplev hvordan tennis kan blive legende let for alle årgange, uanset niveau og alder. DGI stiller instruktør, ketsjere og bolde til rådighed og varetager undervisningen for en dag af elever og lærere. Eleverne får en anderledes idrætsundervisning med garanti for succesoplevelser, uanset niveau. Lærerne får lavpraktiske værktøjer til at se hvordan ketsjersport hurtigt kan indlæres gennem leg.

Forberedelse

Du som idrætslærer eller idrætsansvarlig kontakter blot DGI. Efterfølgende kontakter DGI nærliggende tennisklub som ofte vil bidrage til finansiering af arrangementet med øje for at det kunne give dem nye medlemmer. Skolens nærliggende tennisklub vil være repræsenteret på dagen med information om, hvordan eleverne kan starte til tennis. Her vil eleverne ofte blive tilbudt 2-3 gange gratis prøvetræning.

Kontakt

Pris

Prisen er 1000,- (inkl. moms)

Prisen på kr. 1000,- gælder for 1 modul (2x45 min. lektioner).